TILLYKKE med dit nye, slanke jeg! 🙂 Alting kommer til en ende, og det gør en 1200 kcal kostplan da heldigvis også 😉
Det handler nu om at bevare din nye vægt. Din forbrænding er (helt naturligt) lavere, end da du vejede mere, hvilket betyder, at du skal spise derefter, hvis du ikke vil tage på igen. Med andre ord: du kan ikke gå tilbage til de spisevaner, som gav dig for mange uønskede kilo på kroppen i første omgang.
Herunder kan du beregne, hvor mange kcal du ca. skal have for at vedligeholde din nye vægt. Beregningen er kun vejledende, da mange faktorer kan spille ind. Du kan f.eks. veje dig en gang om ugen og justere kalorierne op/ned, hvis det er nødvendigt.
[CP_CALCULATED_FIELDS id=”1″]
Det kan være, at din tid på 1200 kcal kostplanen har givet dig en god idé om, hvordan dit nye, daglige kaloriebehov vil se ud i praksis, så du ikke længere behøver at holde så grundigt øje med kalorierne.
Men det kan også være, at du føler dig mest tryg ved at holde helt eller delvist øje med dit daglige kalorieindtag. I så fald kan du bruge vores søster-side: Gratis Kalorietabel.
Uanset hvad: tusind tak fordi du valgte at bruge 1200kcalkostplan.dk. Og husk: hvis der nogensinde kryber et par kilo eller flere tilbage på kroppen, kan du altid komme tilbage og tage en runde mere i kalorie-karusellen. Du ved, hvor du kan finde os! 🙂